Roditis

En klassisk græsk druesort, som er udbredt på Peloponnes, og før phylloxera var den meget udbredte og afholdte. Dens popularitet skyldtes især evnen til at udvikle frisk syre selv i meget varme klimaer. Den har i mange år været brugt til Retsina, men i dag laves der også gode, tørre sortsrene vine på Roditis.

Roditis har tynde og let rosafarvede skaller. Udbytterne kan være høje. Den modner sent og er undervejs let modtagelig for meldug.

Synonymer Fx Alepou, Kokinara, Lisitsines, Sourbiotis

Nyeste anmeldte vine der indeholder Roditis

Bedømmelse: 4/6 stjerner

Tatsis Roditis 2012

Hvidvin fra Tatsis, Græsk Makedonien i Grækenland, Forhandles af Oinofilia, 204,00 kr.

Pikant og frugtig duft af tørrede abrikoser, kvædekompot, syrlige drops og en smule balsamisk frugteddike. Sirlig syre og støvede, tørre tanniner giver vinen en markant struktur. Læs anmeldelse…

Til forsiden…