Palomino er en hvidvinsdrue fra Spanien, hvor den er berømt for sin rolle i sherry. Hovedkvarteret er i Andalusien, men den dyrkes desuden i bl.a. Sydafrika og Australien.
Palomino har store, faste druer, duftende men ikke særligt søde. Den resulterer som regel i en ret neutralt smagende vin med lav syre. Den karakteristiske smag i sherry opnås gennem forstærkning med druesprit, oxidation og lang fadlagring.
Sorten underinddeles ofte i Palomino Fino, Palomino Basto og Palomino de Jerez. Palomino Fino er den mest udbredte og anses som regel for den bedste.
Synonymer Fx Listán, Fransdruif
Hvidvin fra Sadie Family Wines, Swaartland i Sydafrika, Forhandles af Laudrup Vin & Gastronomi, 350,00 kr.
Saltet og krydret gult æbleduft. Elegant og smukt fokuseret struktur med et træ- og skifferpræg. Lækkert strømlinet udtryk med en god fylde på frugten. Læs anmeldelse…
Hvidvin fra Sadie Family Wines, Swaartland i Sydafrika, Forhandles af Laudrup Vin & Gastronomi, 539,00 kr.
Super charmerende duft af halm, sødmefulde hvide bær og modne pærer og gule æbler. Fantastisk, harmonisk og – næsten olieagtig – struktur og fed balanceret frugt. Læs anmeldelse…
Hvidvin fra Sadie Family Wines, Swaartland i Sydafrika, Forhandles af Laudrup Vin & Gastronomi, 699,00 kr.
Rig og moden gul frugt. Krydret og fortættet. Vidunderlig struktur og rig frugt. Spicy, balanceret og fantastisk kompleksitet. Syrefrisk vin med en enorm dybde og ungt udtryk. Læs anmeldelse…
Sherry fra Emilio Lustau, Jerez i Spanien, Forhandles af H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten, 125,00 kr.
Super mineralsk duft. Kalk med lidt lys frugt og et snert flor. Smagen er en let sylfide, elegant, stringent og med en olieret fedme, fin frugt og med ristede mandler. Læs anmeldelse…
Sherry fra Emilio Lustau, Jerez i Spanien, Forhandles af H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten, 175,00 kr.
Duft af tørrede frugter, figner, rosiner og orangeskal i retning af en tawny, mens smagen er langt mere tør, kompleks og vinøs og nærmest cognacagtig! Læs anmeldelse…
Sherry fra Emilio Lustau, Jerez i Spanien, Forhandles af H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten, 170,00 kr.
Tætpakket duft med »tonsvis« af rosiner, dadler, figner og ikke mindst en langvarig fadlagring. Smagen er aldeles rund, blid og blød. Vinen kæler for dine smagsløg. Læs anmeldelse…