Pedro Ximénez er en sydspansk druesort, hvis evne til stor modenhed og højt sukkerindhold har gjort den berømt som druen bag sød sherry og Málaga. Den har hjemme i Andalusien, som også stadig er dens højborg. Australien er et af de andre lande, der har taget druen til sig.
Overleveringer siger, at druens navn skyldes en soldat (muligvis ved navn Peter Siemens), der skulle have bragt den fra Holland til Spanien i 1600-tallet. Det er sandsynligvis en skrøne, og druen er med al sandsynlighed indfødt i Andalusien.
Pedro Ximénez giver jævne udbytter. Den modner sent og opbygger undervejs store mængder sukker i druerne. Tørring af druerne kan øge koncentrationen yderligere. Smagen er typisk fed, honningsød, mørk og rosinagtig.
Synonymer Fx PX
Hvidvin fra Terroir al Límit, Priorat i Spanien, Forhandles af Theis Vine, 229,95 kr.
Oxidativ og lidt mineralsk duft af overmodne gule efterårsæbler, skovbund og savsmuld. Nedenunder også en duft af modne og søde hvide druer. Læs anmeldelse…
Hvidvin fra Ximénez-Spínola, Jerez i Spanien, Forhandles af H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten, 210,00 kr.
Rig og forførende duft af lyse rosiner, te og tørrede figner med en stor sur lie-kompleksitet. Dufter halvsødt, men smagen er tør, rig og med en let cremet sødme Læs anmeldelse…
Sherry fra Emilio Lustau, Jerez i Spanien, Forhandles af H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten, 195,00 kr.
Støvet duft af rosiner og svesker. Dyb og med lidt præg af skovbundens mos. Tyktflydende vin. Cremet, fyldig og kompakt smag med masser af dadler, rosiner og en vedholdende lang eftersmag. Læs anmeldelse…
Sherry fra Emilio Lustau, Jerez i Spanien, Forhandles af H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten, 170,00 kr.
Tætpakket duft med »tonsvis« af rosiner, dadler, figner og ikke mindst en langvarig fadlagring. Smagen er aldeles rund, blid og blød. Vinen kæler for dine smagsløg. Læs anmeldelse…